Børnemoden er bare lidt mere spændende end voksenmoden. Der findes så meget fint og gennemført tøj, og som du sikkert ved, er børn med på det meste, når det kommer til deres look. De elsker print, farver og at tænke uden for boksen. Derfor er det super sjovt at købe tøj med børnene og lade dem være med til selv at bestemme, hvad de skal have på i skole eller børnehave.
Hvis du selv er typen, som gerne vil udforske en lidt mere spraglet stil, men ikke helt tør tage springet, så lad dig inspirere af din datter eller søns gåpåmod. For de har som regel et rimeligt godt øje til, hvordan man udtrykker sig gennem det, man har på.
Dit barn elsker sikkert tøj med flot, spændende eller sjovt print! Du tænker måske, at det ikke lige passer til stilen på kontoret at møde op med store elefantsilhuetter på kjolen, men det er faktisk ikke rigtigt. Der sker nemlig meget i modebilledet for tiden, og print bliver bare mere og mere moderne. Så hvor børnemoden i mange år har brilleret, bevæger voksenmoden sig nu ligeledes hen.
Især dyreprint er super fint, både til børn og voksne. Sommeren bliver bare lige lidt federe, når man er dækket af safari, så du skal ikke være bange for at hoppe i kjoler, nederdele eller skjorter, der matcher de designs, du har købt til børnene gennem de sidste mange år. Spørger du dem til råds, vil de helt sikkert være vilde med at vælge det perfekte print til dig og ikke mindst til dem selv.
Børn er som bekendt fyldt med fantasi og sjove ideer, så ofte vil deres syn på tøj kunne hjælpe dig i nye, fantastiske retninger, du aldrig selv havde tænkt over. Og altså, man kan da bare ikke gå galt på stranden, hvis ens kjole er dækket af måger og søstjerner!
Du har måske en dreng, som godt kan lide at tage en kjole på i ny og næ, eller en pige, som nægter at iføre sig noget som helst lyserødt – nogensinde. Vi forældre er som regel gode til at anerkende vores børns behov for at finde sig selv, men børns måde at fritænke kønnet tøj på kan også være rigtig inspirerende, når vi selv skal klæde os på.
Børn er ikke så bange for at være for feminine eller maskuline af natur, og derfor elsker de at kombinere forskellige stile, som vi voksne ofte kommer til at tiltænke det ene køn. Det er befriende at opfatte mode som noget, der må fortolkes af alle. Kønsroller er noget, børn lærer af os voksne, så i stedet for at begrænse deres udfoldelse, kan vi støtte dem ved at tage den til os.
For eksempel er mange børnetøjsforhandlere gået i den retning, at de overordnet set fremviser alt deres børnetøj under én kategori – det er med til at skabe fri bevægelighed mellem drengetøj- og pigetøj, hvilket bare er en rigtig god ide. Tjek for eksempel Pashion.dk og deres udvalg af børnetøj.