Efterårsferien står for døren og det er det perfekte tidspunkt at geare ned og slappe lidt af med børnene. Få tid til alt det hyggelige man ikke har tid til i hverdagen.
En oplagt efterårsaktivitet hvor man kombinerer hygge med årstiden. Tag et par efterårsjakker på og gå ud i skoven og saml så mange kastanjer som I kan bære (husk poser).
Det er en hyggelig aktivitet i sig selv, og kan sagtens tage flere timer.
Hjemme igen skal I så have fat i en æske tændstikker og en syl (en kniv eller saks kan også bruges) og så er det ellers bare i gang med at lave de fineste kastanjedyr.
Hvis det skal være rigtig fint kan du også bruge snor eller garn, perler og dobbeltklæbende øjne til at lave de fineste dyr som kan komme op og hænge og pynte i hjemmet i mange uger.
Det næste tip omhandler modellervoks. De fleste af os kan sikkert godt huske den barnlige glæde man får ved at folde, bygge og mase den klistrede dej, og en eftermiddag i modellervoksens tegn er hyggeligt tidsfordriv for både børn og voksne.
Hvis du har stærke overarme og ikke behøver alt for mange farver kan du lave modellervoksen selv. Det er nemt og kræver bare vand, mel, citronsyre salt og frugtfarve.
Det tager lidt tid, men er også en sjov proces hvor børnene kan være med. Hvis du vil lave modellervoksen selv kan du finde en god opskrift på modellervoks inde på valdemarsro.dk
Hvis du gerne vil have mange farver i din modellervoks eller vil have værktøj til at lave flotte kreationer så må du ud at shoppe, og ikke ned i den lokale legetøjsbutik der typisk har et meget smalt udvalg. På nettet kan du derimod finde et kæmpe udvalg af både farver og værktøj – nok til mange timers leg. Se for eksempel udvalget her hvor der i skrivende stund er over 150(!) forskellige produkter.
Det sidste råd går på at bruge efterårsferien på noget af det man aldrig rigtig får tid til i hverdagen, nemlig at samles som familie og spille analoge spil.
Hiv et sæt spillekort frem og lær poderne klassikere som fisk, kasino og 500 eller køb nogle spil specielt til lejligheden og brug nogle timer på at fordybe jer i spillenes verden.
Et sidste godt råd til jer forældre – pak telefonen væk når laver de her aktiviteter med børnene. Du skal også holde ferie, og børnene skal kunne mærke at du er til stede, så læg arbejdet og Facebook væk og fokuser 100% på dine børn i nogle timer af gangen – det vil både du og dem blive glade for.
God ferie