Nogle gange kan det være en udfordring at tage på ture med børn, især hvis der er mere end 1 barn. Men med det rigtige udstyr gør det tingene meget nemmere. Et problem, som mange med små børn møder er, at de små poder hurtigt bliver trætte, og naturligvis ikke kan gå lige så langt som de voksne. Det kan vanskeliggøre endagsture, hvis man f.eks. planlægger en tur i tivoli eller i sommerland. Dette problem kan dog løses meget enkelt med en sammenklappelig trækvogn.
Alle forældre ved at når man tager på tur med børn, er det ikke så ligetil at komme ud ad døren. Det kræver en del planlægning, og der skal mange ting med. Både overtøj, madpakker, skiftetøj, bletasker og meget andet, som man får brug for, når man er væk hjemmefra en hel dag. Derfor er det praktisk med en sammenklappelig trækvogn. Det er naturligvis en fordel i sig selv, at trækvognen kan klappes sammen og nemt transporteres i bilen. Den er også nem at opbevare derhjemme, hvor der ofte er pladsmangel. Udover at kunne rumme alt det udstyr, man som børnefamilie har behov for, så kan der nemt sidde op til 2 børn i en trækvogn. Mange af dem, der er på markedet i dag har desuden tag, hvilket er en stor hjælp, hvis det begynder at regne. Det er der stor risiko for, at der gør i et land som Danmark.
For mange er det en selvfølge at man skal ud og investere i klapvogn og barnevogn, når man skal være forældre. Det er noget af det vigtigste på tjeklisten, når babyudstyret skal i hus. Spørgsmålet er så, hvad der skal ske, når børnene er for store til at sidde en barnevogn, og der desuden er mere end 1 barn. Det er især kritisk, når de har en alder, hvor de stadig ikke er store nok til at være på benene en hel dag. Her er trækvogne det udstyr, man ikke overvejede, da man ventede dig, men som helt sikkert er vigtigt med lidt større børn.
Man kan vælge at gå efter en klassisk model, der virkelig er holdbar og robust, og vil holde mange år i fremtiden. En klassisk trækvogn er dog mere beregnet til at have derhjemme i haven, da den er svær at transportere rundt. Når man skal på tur er der i forvejen brug for så meget plads som muligt i bagagerummet. Derfor anbefales en foldbar trækvogn, som så nemt som ingenting kan klappes sammen og transporteres.
Når man skal vælge trækvogn er det vigtigt at den ikke vejer for meget, da det vanskeliggør transporten. Det er bedst at vælge en vogn i stærke men lette materialer. Jo mindre den er i sammenklappet tilstand, desto bedre er det naturligvis. Desuden er det vigtigt at den har drejelige forhjul, der giver mere bevægelsesfrihed. Det er endnu bedre, hvis hjulene kan låses. Desuden bør vognen have et justerbart styr, der kan tilpasses folk i alle aldre.