Er dine børn ikke kommet i gang med at lytte til lydbøger endnu, men har du et ønske om, at de kommer i gang med det, eller har de selv vist interesse i det, har vi her et par tips til, hvordan ungerne nemt kommer i gang med at lytte til bøger.
Lån børnebøger på biblioteket.
For det første skal du finde en tjeneste, hvor de kan komme i gang med at lytte til lydbøger. Der er efterhånden kommet rigtig mange af disse apps på markedet, og derfor er det en god idé at vælge en app, der især er god på børnebøger.
De fleste af tjenesterne har dog som regel et godt udvalg inden for alle genrer – også børnebøger. Så det burde ikke være svært at finde en app, der har masser af gode bøger for børn.
Dernæst kan det også være en god idé at bruge lidt penge på et sæt gode høretelefoner til dine unger. Det er klart, at det nok ikke skal være de dyreste på markedet, da det jo stadig er børn, og derfor er der en risiko for, at de hurtigt kan gå i stykker. Men det skal også være en god lytteoplevelse for ungerne at lytte til en lydbog. Så find gerne et sæt høretelefoner med dit barn, så du er sikker på at få et par, der passer barnet.
Sidst, men ikke mindst, kan det også være en god idé at give ungerne selv adgang til de mange børnebøger. Du kan fx oprette en profil med kun adgang til disse titler. På den måde kan de nemlig selv styre, hvilke børnebøger de går i gang med at høre, og de har frihed til at finde lige netop de bøger, de gerne vil have oplæst. Det tager ikke lang tid for ungerne at lære appen at kende, og det er nemt at komme i gang med den ene historie efter den anden på de fleste apps.