Kender du følelsen af at rod opstår ud af det blå, selvom du lige har ryddet op fra en halv time siden? Du er helt sikkert ikke alene. Det kan være svært at holde hjemmet ved lige i en hektisk hverdag, men Aykasas foldekasser gør det lidt nemmere.
Organisering af alt fra bodystockings på børneværelset til sko i entréen er super moderne og ikke til at komme udenom på diverse sociale platforme. Organisering med Aykasas foldekasser gør det nemt at skabe rutiner i hverdagen og holde hjemmet ryddeligt, fordi hver enkelt ting har en fast plads. Princippet om at give alle dine ting et hjem kommer fra organiseringseksperten Marie Kondo, som du sikkert er stødt på før. Når du har haft fat i tandbørsten ved du, at den skal tilbage i tandbørstekruset og når du har spist af en tallerken ved du, at den skal sættes i opvaskeren. På samme måde kan du får styr på køkkensager, kontorartikler og tøjskabet.
Gør det af med rodeskuffen i køkkenet
I køkkenet har man ofte mange små ting, som kan være svære at placere og derfor ender de ofte i en rodeskuffe. Her kan du bruge foldekasserne til at opbevare grydeskeer, plasticposer og vitaminpiller i hver sin kasse. Du kan også bruge foldekasserne i køleskabet, til at organisere grøntsager, frugter, mælkeprodukter, pålæg osv. fra hinanden. Aykasas foldekasser er fødevaregodkendte og du skal derfor ikke bekymre dig om at opbevare mad i dem.
Hans og hendes ting på badeværelset
Hvis du bor sammen med andre kender du sikkert til at jeres ting bliver rodet sammen på badeværelset. Måske har du endda fået kærestens parfume på ved en fejl. Med foldekasserne kan i have jeres hudplejeprodukter, barbergrej og makeup i hver jeres kasse og nemt finde det i skal bruge.
Orden på hjemmekontoret
På hjemmekontoret får man hurtigt samlet forskellige dokumenter, post it-lapper, tuscher og andre små dimser sammen. I stedet for at lade det hele flyde på skrivebordet, kan du fylde en reol op med foldekasserne og evt. lave dine egne navneskilte til hver kasse. Aykasas foldekasser findes i mange farver, så om du er til pastelfarver, pangfarver eller jordfarver, kan du helt sikkert skabe en smuk reol, som passer lige ind i dit hjem. Med et rydeligt hjemmekontor, vil du opleve online møderne blive bare lidt hyggeligere.
Få styr på de små ting i børneværelset
Baby- og børneting er bare små og bliver derfor hurtigt til en omgang pærevælling i skabet eller kommoden. Brug foldekasserne til at opbevare de små strømper, bodystockings, bleer og hårbånd, så du altid ved hvor alting er. Det fungerer især godt ved puslebordet, enten på en hylde eller i en reol under puslepladsen.