Der er flere og flere mænd rundt om i Danmark, der er begyndt at donere sæd. Det er godt, for behovet er stigende og der mangler næsten altid kvalificerede donorer, som lever op til de mange krav, der efterhånden stilles.
Der er mange grunde til, hvorfor mænd vælger at tage ned og donere sæd, men den nok mest hørte er: ”Jeg vil gerne tjene lidt ekstra penge”. Men det er langt fra den eneste grund, og for mange handler det om langt mere end lidt ekstra lommepenge.
Det er dog de, der gerne vil tjene lidt ekstra, der er flest af og det er ikke så svært at forstå. I forhold til den arbejdsbyrde og tid man lægger i det, så er det at donere sæd en meget profitabel ting. Typisk vil man kunne få 300 kroner pr. gang man donerer og hvis man donerer hyppigt, vil der ofte være en ”bonus”, som tak for ens donation. Det kan hurtigt løbe op og derfor er det, at donere sæd blevet et fast ”bijob” for mange studerende. Når man er på SU kan et par tusinde ekstra gøre en enorm forskel.
Selvom pengene er en god grund til at donere sæd, så er der mange der gør det af personlige grunde. Mænd der måske ikke har noget ønske om, at få børn selv, men som gerne vil have at hans gener lever videre. Det kan også være fordi, at man gerne vil hjælpe de, der har svært ved at få børn på grund af dårlig sædkvalitet.
Mange sæddonorer har haft sterilitet og problemer med at få bøn tæt inde på livet. Måske er der nogen i familien eller den nærmeste vennekreds, der har haft problemer og derfor tager man det meget personligt. Man føler empati og vil gerne hjælpe således, at alle kan opleve det mirakel, det er at blive forældre.
Alternative familier er en ting, som man oftere ser. Det vil sige familier, hvor der ikke nødvendigvis er en mor og en far. Homoseksuelle par vil lige så gerne være forældre, som heteroseksuelle vil, men af naturlige årsager, så kan det være lidt problematisk. Derfor er der mange, der vælger at blive kunstigt befrugtet. Det vil ikke kunne lade sig gøre uden sæddonorer og mange mænd, der donerer gør det netop af denne grund. For at de, der ellers ikke vil kunne få børn selv, kan opleve glæden.
Der er mange grunde til, hvorfor man kan vælge at blive sæddonor, men uanset hvad, så er der nogle krav, som man skal leve op til. Det vil sige, at man ikke kan blive donor, hvis man har arvelige sygdomme og dets lige. Men er du sund og rask, så er der ikke noget, der forhindrer dig i at gå ind på hjemmesiden og ansøge om at blive donor. Læs mere her og se om det er noget for dig. Vær dog opmærksom på, at det ofte er forskelligt hvad der søges, da man måske har for mange mørkhårede med brune øjne. Heldigvis kan man læse det hele på hjemmesiden.