Det er med garanti sket for os alle sammen på et eller andet tidspunkt: Vi ankommer til hotellet efter en 3 timers lang flyvetur, åbner kufferten og opdager først her, at vi har glemt vores tandbørste derhjemme.
Det er ikke verdens undergang, men det er stadig møgirriterende. Derfor har vi lavet en kort liste til dig her med nogle af de mest almindelige ting, som man glemmer, når man pakker rejsetasken.
Dette er en klassiker! Man er så vant til at opladeren bare sidder hjemme i stikkontakten klar til at plugge telefonen i, når som helst. Derfor er det ofte en af de ting, som går i glemmebogen, når man pakker rejsetasken. Derudover glemmer man også, at det ikke er alle steder i verden, som bruger de samme outlets, som vi gør i Danmark. Derfor skal man, foruden sin oplader, også have en adapter.
Hvis du skal på hotel, så er det ikke noget problem, hvis du ikke har håndklæder med i tasken. Men på nogle Airbnbs, hostels eller moteller får du ikke udleveret håndklæder. Selv hvis du har håndklæder på dit overnatningssted, så er det ikke nogle håndklæder, som du har lov til at tage med dig, når du for eksempel går på stranden. Derfor skal du huske at pakke et håndklæde hjemmefra. Du kan med fordel investere i et lille kompakt hurtigtørrende håndklæde.
Noget af det sidste vi gør, før vi rejser af sted, er at bruge vores toiletartikler. Vi renser ansigt, putter deodorant på og børste vores tænder. Selvom man investerer i rejsetoilettasker, så kan man godt glemme at få pakket dem. Du kan selvfølgelig bare købe nye toiletartikler på din rejsedestination, men det er et irriterende foretagen at skulle bruge tid på, når man nu endelig er kommet på ferie.
Nogle gange er det de mest essentielle ting, som man glemmer at få med sig ud af døren. Sørg for at du ikke låse af derhjemme uden at stå med pas, billet, pung og nøgler i hånden. Tandbørste, flipflops og håndklæder kan erstattes på rejsen, men du kommer ingen steder uden dit pas!
Din krop vil takke dig for at huske din nakkepude. Mange timer i et fly kan give smerter i ryggen og nakken. Derfor skal nakkepuden være noget af det første, som du putter i håndbagagen.