Det at finde de rigtige hvidevarer kan være lidt af en jungle, og du har rigtigt mange muligheder for dit næste køb.
Desværre er det ikke sådan ligetil at vælge, og tit tænker man slet ikke over mange af de faktorer, som ellers bør overvejes. Netop derfor kan du her læse om alle de ting, som du skal vide, når du skal have et nyt køleskab. Mangler du yderligere information, så kan du finde mere på køleskabe.dk!
Det vigtigste i valget af nyt køleskab er kapaciteten. Du skal nemlig ikke have noget, hvor din mad ikke kan være i – men samtidig bør du ikke spilde penge og energi på overflødig plads.
Tommelfingerregler er der dog nok af, når det kommer til dette punkt. For eksempel er 300 liter det, som de fleste familier med fire medlemmer kan forvente.
Samtidig vil to personer ofte bruge op til 200 liter, og så kan du derefter tilføje 50 liter per person. Der er nemlig nogle ting, som man altid køber ind i lidt større portioner, især som børnefamilie, og som derfor kræver ekstra plads i køleskabet – disse ting køber man dog ikke altid flere af, og derfor skal du ikke bare fordoble tallet. Derudover kan det nævnes, at én person ofte er omkring 100 liter.
Når du ved, hvor stor kapacitet, som der er brug for i dit hjem, så er valget allerede lidt lettere. Så skal du ikke køle 300 liter ned, hvis I kun er to personer!
Nogle gange er det godt, hvis køleskabet kan lidt ekstra. Der er rigeligt med funktioner, som kan købes derude, hvis du kan klare at bruge lidt ekstra.
Har du måske brug for et køleskab, som ikke larmer – eksempelvis i en etværelses lejlighed? Så kan det være, at det støjsvage køleskab er noget for dig.
Måske er du et af de mennesker, som bare skal have deres drinks helt kolde, eller måske er vandet i din hane bare ikke helt koldt nok. Så er der jo god grund til at overveje et amerikanerkøleskab, som har en dispenser til is.
Uanset hvad, så er der rigtigt mange muligheder her, hvor du kan få en individuel løsning.
Størrelse er ikke det mest sexede aspekt af køleskabe, men det er til gengæld utroligt vigtigt. Der er ingen grund til at bære det store amerikanerkøleskab ind i køkkenet for så at se, at det ikke kan være der.
Og her handler det ikke bare om, hvorvidt køleskabet fysisk kan være der. Du skal også tænke over, om det eksempelvis stikker for meget ud over en kant, eller om det skraber imod andre dele af køkkenet.
Når køleskabet har den rigtige størrelse, så er det simpelthen bare lettere at tage i brug. Så står det ikke i vejen, og du lægger faktisk knap nok mærke til, at det står der!