Både for børn og forældre er den daglige putning en vigtig stund at have sammen. Her er der mulighed for at falde til ro og bruge noget værdifuld kvalitetstid sammen.
Putterutiner er meget forskellige fra hjem til hjem, eftersom de ofte afhænger både af hjemmets øvrige rutiner og det enkelte barns præferencer og behov. Men der er generelle ting, man kan gøre for at sikre en god putterutine. Her finder du fire tips til en god putterutine, som du måske kan bruge, når du putter dit barn.
De fleste børn har en nogenlunde fast sengetid. Har I endnu ikke fået en fast sengetid inkorporeret i jeres rutiner i hjemmet, kan det være en god idé at begynde at gøre det. På den måde kender barnet rutinerne, og I kan også bedre sørge for, at I har tid og ro til stille og roligt at gøre klar til putning.
Har I god tid til ting som at skifte til nattøj, at få børstet tænder og lignende, bliver sådanne stunder ofte også til vigtige kvalitetsstunder for både barn og forælder. Samtidig giver gode rutiner børn tryghed, fordi de ved, hvad de kan forvente, og det giver dem mulighed for at slappe af. Sørg derfor gerne at sætte god tid af til putningen i det daglige.
Et andet vigtigt element i en god putterutine er for mange en godnathistorie. Godnathistorier har mange fordele. De kan både være værdifuld tid mellem barn og forælder, hvor barnet føler sig elsket og værdsat, fordi man som forælder tager sig tid til barnet helt eksklusivt. Men godnathistorier kan også være en lærerig oplevelse, som lærer barnet nye begreber og udtryk og styrker forestillingsevnen. Undersøgelser har samtidig vist, at skønlitteratur kan medvirke til at styrke empatien hos mennesker, fordi bøgerne tvinger os til at sætte os i andres sted. Også derfor kan godnathistorier være meget værdifulde for børn. Sørg blot for at vælge historier, der svarer til barnets alder og modenhed.
Formålet med en putterutine er først og fremmest, at barnet skal finde ro og slappe af. Det kan man som nævnt ovenfor gøre ved at tage sig tid til at følge faste rutiner og ved at læse hyggelige godnathistorier for dem.
Men afslapning fremmes også af komfort, som blandt andet kan opnås ved at investere i en god og behagelig madras og dyne. Særligt er der stor forskel på dyner, og det kan derfor være en god idé at investere lidt ekstra i en børnedyne eller en babydyne, som kan sikre, at det er behageligt for barnet at gå til ro.
Nogle børn er bange for mørke og vil gerne have en natlampe tændt, foretrækker at døren til deres værelse står på klem eller kan godt lide at kunne høre, at forældrene er i nærheden. Børn kan have særlige behov, der hjælper dem med at finde ro og tryghed. Lyt til dit barns behov, og forsøg at opfylde dem for at skabe ro og tryghed.