Indretning kan være en svær ting, og de fleste af os ønsker os et hjem, hvor vi kan slappe af og være os selv i et miljø, der føles rart og hyggeligt. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan indrette din stue, så den bliver et sted, du har lyst til at opholde dig.
Du behøver nemlig hverken en indretningsarkitekt eller dyre møbler for at skabe et dejligt hjem. Grønne planter, puder og stearinlys kan gøre en stor forskel, men også andre ting kan være værd at overveje, når man flytter til en ny bolig og skal indrette stuen.
Lad dine bøger komme til orde
Der er noget særligt ved at komme ind i et hjem med bøger. Bøger hygger, og bøger fortæller noget om beboerne. Hvis du er en læsehest, så læg ikke bøgerne i kælderen eller i pulterrummet, men lad dem fylde i en bogreol i stuen. Både børnebøger og voksenbøger kan du opbevare i stuen, så du dels let kan få fat i dem, men også for at kunne se på dem og glæde dig over de gode læseoplevelser, du havde med dem.
Placer lamperne i hjørnerne
Belysning spiller en stor rolle i en vellykket indretning, og belysningen har flere formål. Den åbenlyse hensigt er naturligvis at skabe lys, så man kan se noget, men man må ikke undervurdere betydningen af lys i forhold til hygge. Men hvor skal man placere lamperne? Her kan man som tommelfingerregel gå efter at placere lamper i stuens hjørner, da et mørkt hjørne kan skabe en atmosfære, der ikke er hyggelig. Du kan også overveje en pendel fra Herligthjem over sofabordet, og over spisebordet er en lampe med et godt lys et must.
Skab hygge med tæpper
Endelig kan tæpper gøre meget for stuens indretning. Et væg-til-vægtæppe kan være utroligt dejligt, samtidig med at det holder på varmen og dæmper støjen fra eventuelle underboer, men er du ikke til det, kan du lægge løse tæpper rundt omkring på strategiske steder, for eksempel under sofabordet eller midt på gulvet. Løse tæpper hygger og bidrager til en bedre akustik, og det kan altså være værd at have i tankerne, når du sætter kursen mod møbelvarehuset for at købe ind til din nye bolig. Også tæpper i form af plaider er med til at gøre en stue hyggelig, og hvem holder ikke af på en vinteraften at sætte sig i sofaen og tage et dejligt tæppe over sig.